Urolige Hjerter



Jennifer siger

Jeg kan høre din stemme hviske til mig: "Lad os gå udenfor i regnen."

Men jeg går ingen steder. Jeg bliver her. Hvor jeg ved, at jeg findes. Hvor jeg ved, hvem jeg er. Hvor nogen har givet mig et navn.

Mit kammer er hvidt. Der står et bord, en stol og en seng. Nogen har skrevet en bøn på væggen. Det er jeg meget tilfreds med. Alt af nåde.

Jeg findes i verden, men efterlader mig ingen spor.

Jeg kan høre dig kalde. Du, som kender til mig. "Kom med ud i regnen." Men jeg ved, hvad der vil ske. Du vil blive besat af tanken om at gøre mig til en anden, så du kan vise mig frem.

Jeg bliver her.

Der er kun én Jennifer.