Urolige Hjerter



Judith siger

Hvor lidt skal der til? Hvor lidt skal jeg sige for at blive til dén, du vil tilbringe resten af dine dage sammen med?

Her er et forsøg:

"Den, du søger, findes ikke."

Et mere:

"Lad mig blive til gennem dig"

Og endnu et:

"Jeg længes."

Man tiltrækkes af et andet menneske og får i et glimt fornemmelsen af at stå over for en potentiel katastrofe. Når denne tilstand indtræffer, er det for sent, man er fortabt, man er allerede i gang med at væve sine forhåbninger og ensomhed ind i de tråde, den anden har trukket i ens tankemønstre.

Man er rørt, nogen har rørt ved én.

Så man siger ja. Man siger "ja, ja" efter i så lang tid at have sagt "nej", og svimmel og utilregnelig står man så der. Man står med armene omkring den anden, som er en fremmed. Den fremmede i natten, som kunne have været hvem som helst, men nu er blevet den ene. Og natten bliver til morgen, og man er et andet sted end der, hvor man skulle have været. De elskende, som var ude af sig selv, vender hjem for at restaurere stumperne af deres liv, hvor lidt skal der til?

Et sidste forsøg:

"Det er nu, jeg findes. Om lidt er det forbi."