Katharina siger
Hvem vil ikke gerne fortælles? Hvem ville ikke gerne lade tilværelsens
virvar af hændelser tilflyde betydning gennem skriftens urokkelighed?
Med den i hånden at kunne sige: Sådan var det, sådan skete det,
i al evighed, amen?
Alle indledende forklaringer kunne springes over. Når først
man var blevet fortalt, ville alt, hvad der siden hændte, bygge
ovenpå og blive en del af den fortsatte historie. Man ville
bære på en aura af fortid, af tung, tung skæbne.
Men når jeg tænker tilbage på min ungdom, ser jeg mig selv som
en fremmed, en ubegavet tåbe, som jeg ikke ville bryde mig om
at møde i dag. Det er mig en vederstyggelig tanke, at det, der
dengang skete, har gjort mig til, hvad jeg er, og kunne jeg
gøre det om, ville jeg have gjort det hele anderledes.
Jeg vil give mit liv form. Jeg vil sammenstille begivenhederne
og gøre dem indbyrdes afhængige. Jeg vil skabe mening.
Jeg tilegner denne fortælling til alle russiske prinsesser i
landflygtighed.