Renate siger
Nej, vi er ikke venner. Det har vi aldrig været. Vi var det
ikke dengang, og vi er det ikke nu.
Jaja, det er sjovt nok, at der lige er en reference tilbage
til gamle dage, men der stopper den. Vi skal ikke mødes. Vi
har ikke noget til fælles. Det er ikke en god ide, at vi drikker
kaffe sammen på en café, og opdaterer hinanden på, hvad der
er sket i vores liv i mellemtiden. Der er ikke perspektiver
i det. Det er ikke noget, du kan gå at glæde dig til. Jeg har
ikke forandret mig. Der er intet nyt. Og det er jo tydeligt,
at det samme gør sig gældende for dig. Same old same old. Ingen
grund til at spilde vores tid dér.
Jeg ville alligevel bare melde afbud i sidste øjeblik. Eller
brænde dig af. Den ydmygelse vil jeg gerne spare dig for. Jeg
er sådan et godt menneske. Jeg gør dig en tjeneste. Det er for
dit eget bedste. Hvis det blev til noget, ville du alligevel
bare sidde og føle dig mere og mere dum og hade dig selv for
overhovedet at have tænkt på os som en mulighed. Ah jo, vent
lige lidt, på ét punkt har jeg faktisk forandret mig. Jeg har
lært at sige nej.