Tiffany siger
Bogstaver dukker op på min skærm. Om lidt vil jeg
sende dem af sted. Du, som læser, ved, at det allerede
er sket. Ordene tilhører ikke længere mig - de
er nået frem til en anden. Og hvem kan sige, hvor længe
der er gået, siden jeg sendte dem af sted. Mine ord vil
nå dig som en hvisken fra en tid, hvor jeg selv var en
anden.
Jeg kan skrive, at jeg skriver nu, og hvis jeg kunne se mig
selv udefra, var det dét, jeg ville få øje
på - mig selv, der skriver. Men mit nu er ikke dit nu,
og når ordene er nået frem, når formlen er
tydet, og ordene står at læse på din skærm,
vil du finde mig på havnen, hvor jeg giver mig selv til
sømænd.