Urolige Hjerter



Tiffany siger

Jeg dukker op på din skærm, jeg kommer ind i din stue, vi kan ikke bare lade som ingenting, som om det ikke er sket, jeg er her nu, du læser mig, jeg indlæses af dig, i dine tanker bliver vi ét - det er ordenes sødme, og hvor vil du hen i dag?

Så langt, så godt, men husker du nu at glemme mig igen? At gøre plads, så andre kan fylde dit sind? For det har aldrig været min mening at gøre et uudsletteligt indtryk på dig. Fordi vore veje krydses netop nu, er jeg blevet en del af din historie, men hvis du skynder dig videre, vil sporet efter mig, som tiden går, blive visket ud. Det er ikke meningen, at du skal bemærke mig, så du kan vende tilbage - vi skal være som fremmede for hinanden, hvis vi mødes tilfældigt til næste forår igen.

Men jeg ved det godt - man kan ikke glemme det ukendte. Man drages imod det, man opsøger det gang på gang for at gøre det kendt, genkendeligt, forglemmeligt. Så derfor vil jeg gøre det lettere for dig - jeg vil give dig fire oplysninger, du kan glemme mig på:

  1. Jeg går ikke med fremmede hjem
  2. Jeg simulerer ikke orgasme
  3. Jeg afskyr komplimenter
  4. Jeg ved, hvad der skal til